Danmarks bedste groom deler sine professionelle tips

Danmarks bedste groom deler sine professionelle tips

Annas groom Jane skal med til Rio

Jane Kallestrup deltager netop i disse dage i Rio sammen med Anna Kasprzak og Pepe. Som en uundværlig del af Annas team, bidrager Jane til, at Pepe er glad og tilfreds under de fremmede forhold i Rio, så han yder sit allerbedste og samtidig ser fantastisk ud.

 

Her kommer er en liste over nogle af de vigtigste ting, Jane har pakket til Rio:

 

1. Flettegrej: Flettebælte, elastikker, garn, nål, saks og mankam.

”Det obligatoriske flettebælte er uundværligt, når jeg skal flette hest. I det har jeg alt, hvad jeg skal bruge. Jeg har ikke et fast antal fletninger, jeg laver, men deler manen op i stykker af en mankams længde, sætter elastisk på og fletter, før jeg syr fletningen op til en rosenknop med nål og garn. Saksen er til at klippe garn med. Jeg undgår så vidt muligt at studse manen for meget, så er den nemlig værre at flette næste gang.”

 

 

 

 

 

2. Tilskud: Energi og elektrolytter: Pavo E´lyte, Blue Hors Energy Booster & Blue Hors Re Cover.

”Pepe plejer heldigvis at klare varme forhold ganske fint. Vi forventer alt mellem 20-30 grader i Rio, og når hesten sveder, taber den væske, men også vigtige salte som kalcium, natrium, kalium og klor. Derfor bruger jeg elektrolytter, til at hjælpe Pepe med lettere at optage væske og få mælkesyren i musklerne neutraliseret.

Boosteren giver jeg Pepe, 1-2 timer før han skal gå program, den giver ekstra energi og udholdenhed. Efter han har været på banen, får han Re Cover, der også er et elektrolytprodukt og hurtigt genetablerer energi efter anstrengelse.”

 

 

3. Læderpleje: Ecco pudsecreme, Brasso, Parisol Læderfedt & Parisol Læderrens

Pudsecremen bruger jeg især til næsebåndet for at få det helt blankt og skinende, næsten som lak. Når det gælder metal, er Brasso kongen til at få bid-ringe og spænder på kandarret fuldstændig blanke. Parisol Lædderens rengør læderet i dybden inden pudsning, Parisol læderfedt er især særlig vigtig aftenen inden konkurrencen, hvor sadlen får et tykt lag, på den måde sikrer man lidt ekstra grip.”

 

 

4. Grooming og pelspleje: Vådservietter, babyolie & lammeskindshandske

”Vådservietter er virkelig uundværlige og kan bruges til det meste; i en snæver vending til både hest og rytter. Babyolie fremhæver hestenes øjne og mule. Det er vigtigt, at huden er helt ren, inden olien påføres, og at man kun bruger ganske lidt, så det ikke fedter. Lammeskindshandsken er også helt uundværlig, den er dejlig blød og gør pelsen smuk og blank. Jeg er ikke så vild med showshine, der er ingen grund til at sprøjte unødige kemikalier og parfume på hesten, når de kan undværes.”

 

 

5. Insektbeskyttelse: Fluespray, Catago Gold insektdækken & Catago Equestrian ørehætte

”Vi er blevet forberedt på, at der vil være mange fluer og insekter i Rio. Derfor er en effektiv fluespray vigtig, og de er ikke nemme at finde, når de samtidig ikke må indefolde stoffer på dopinglisten, hvilket selvfølgelig er meget meget vigtigt. Har også pakket Catago’s super funktionelle netdækken med høj hals, der beskytter mod insekter, og er blødt for Pepe at have på. Tænker, han skal have det på om natten. Under ridning skal han naturligvis have ørehætte på, og denne har fantastisk åndbarhed og pasform.

 

Showgroom Jane Kallestrup shares her must-haves for Rio, including the Catago Gold Flyrug & Catago Diamond Fly Veil.

 
Favoritliste

Accepter cookies fra dette website

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og for at forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at vælge de avancerede indstillinger i din browser