Godt nytår
Mens 2015 lakker mod enden, ser vi tilbage på et spændende og inspirerende år.
Som altid har vi haft fokus på produktudvikling, kvalitet og design i året, der er gået, men vi har også haft tid til at have det sjovt uden for kontoret, som da vi tog på udflugt og gav den fuld gas i galop i strandkanten på Rømø på islandske heste.
Det har været dejligt at møde så mange af jer til VM i Herning, JBK Horseshows i Odense og ved DM for hold i Middelfart. Men også på Instagram, Facebook og her på bloggen har vi oplevet et stort og varmt engagement, som vi er dybt taknemmelige for. Det har været fantastisk at opleve, hvor hjælpsomme I har været da vi skulle bruge hestemodeller til vores magasin og til at give feedback på vores produkter. Ligesom det har været skønt at se, hvor godt i har taget mod Rudolf Junior og vores julekalender i december og ikke mindst hvordan, I på fineste vis har hjulpet os til at bakke op om Pink Ribbon kollektionen og kampen mod brystkræft - det varmer mere end I aner.
Også vores sponsorryttere har igen været en uvurderlig hjælp. De sørger nemlig for at vores produkter er grundigt testet, før de kommer ud i til butikkerne. Sportsligt har der været mange højdepunkter i 2015 med EM deltagelse for flere af vores ryttere og vi krydser fingre for mange flere store oplevelser i det kommende år, ikke mindst nu hvor OL i Rio står for døren.
Her på bloggen glæder vi os til fortsat at dele nyheder, interviews med spændende sportsprofiler, guides til grooming og meget meget mere. Forude venter også kollektionen for forår og sommer 2016, og mange andre spændende nyheder, som vi glæder os til at vise jer, faktisk kan vi næsten ikke vente…
Glædeligt 2016, vi glæder os til at dele det nye år med dig og dine!
Happy New Year to All! Thank you for all your wonderful feedback and inspiration; you’re the best. Exciting things ahead; cheering on our talented partner riders at the Rio Olympics and our soon to be released Spring/Summer Collection. Watch this space.