Når uheldet er ude
Sparket af en uroliig hest
For blot få dage siden slap den talentfulde dressurrytter Sille Engermann af med den gips, hun har båret de sidste uger, efter at et møde med en urolig hest kostede hende en brækket arm og nogle slemme knubs. ”Jeg fangede en løs hest, som så uheldigvis blev urolig, og i stedet for bare at gi slip, holdt jeg fast, og da den så bukker, fik den sparket mig på armen” fortæller Sille om det ærgrelige uheld. Heldigvis bar Sille hjelm under uheldet, og det var ikke en tilfældighed; ”Min mor var uheldig for nogle måneder siden at blive sparket af en hest fra jorden, og det var nær gået rigtig galt, så siden da bærer jeg oftere hjelm i stalden og i omgangen med hestene.”
Sille er nu i løbet af den næste uges tid, hvis alt går vel, igen klar til at komme i sadlen. Og heldigvis er Sille’s heste blevet holdt i gang under hendes ufrivillige pause, hun har nemlig haft god hjælp af sin rutinerede træner Jon D. Pedersen, som blandt andet har deltaget ved OL både i Sidney og Athen; ”Jon har holdt hestene i gang, ved at køre dem for lange liner. Det har hjulpet dem til at arbejde rigtig fint over ryggen. De unge har især overgange fra galop, mens Darius har vi trænet piaffe-passage overgange. Det har været virkelig gavnligt til at skabe styrke og hjulpet dem til at lave ryg, altså sætte rygmuskler, uden at være besværet af rytterens vægt.”
Det kan måske virke overraskende, at Jon ikke har redet hestene men i stedet arbejdet fra jorden; ”jeg kan bedst li selv at ride mine heste, på den måde ved jeg præcis hvor knapperne sidder, så jeg har aldrig brugt at lade min træner ride en masse. Jon har selvfølgelig prøvet Darius et par enkelte gange, hvor red han alle de sjove øvelser som piaf og serie-changementer; dog havde han lidt problemer med to’er changementerne, hvilket jeg godt kan finde på at drille ham lidt med, når jeg rider lige netop den øvelse.”Slutter Sille, med et stort smil.
Recently Sille Engerman was run over by a spooked horse. Engerman wore a helmet and only fractured her arm, and luckily her trainer Olympic rider Jon D. Pedersen is quite an expert in two line longing.