Pink Ribbon – Kom til Middelfart og se DM i Dressur hest for hold

Pink Ribbon – Kom til Middelfart og se DM i Dressur hest for hold

I weekenden den 17.- 20. september 2015 er der lagt op til et festligt brag, når der afholdes DM i Dressur hest for hold.

 

Catago Equestrian og Middelfart Ridecenter har slået sig sammen omkring dette spændende arrangement for at støtte op om kampen imod brystkræft.

Mange har allerede tilmeldt sig i dysten om at blive Danmarks bedste klubhold, hvor fire ryttere på hvert hold henholdsvis rider LA5, MB1, MB2, Prix st. Georg. Resultatet findes ved at lægge procenterne sammen for de tre bedste ekvipager fra hvert hold. Som sponsor har man mulighed for at donere et bidrag til kampen mod brystkræft: jo højere procentsats rytterne får, des højere donation. Læs mere om hvordan du eller dit firma kan støtte op om kampen mod kræft ved donation, her.

På stævnepladsen vil der være mulighed for at købe Catagos Pink Ribbon produkter.

Ud over det kan man deltage ved at støtte forskellige auktioner, som bliver udbudt på Facebook. Her er der mange forskellige produkter til enhver, som man kan byde på. Efter den festlige middag lørdag aften bliver de sidste bud afgivet. Vi håber selvfølgelig på en masse flotte bud, så vi kan stå sammen om at støtte op om kampen imod brystkræft.

Selvfølgelig er der også sørget for underholdning til den festlige lørdag aften. Torben Chris kommer og sørger for, at alle får et smil på læben.

Vi glæder os til en fantastisk weekend med flotte heste og deres ryttere, Skøn dressur ridning samt en masse donationer, som skal gå til kampen mod brystkræft.

Få mere information om arrangementet på Middelfart Ridecenters Facebook side eller via følgende link.

 

 

 

 

 

 
Favoritliste

Accepter cookies fra dette website

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og for at forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at vælge de avancerede indstillinger i din browser